Selvom det var smadder hyggeligt forleden, hvor regnen bare stod ned, stearinlysene lunede og der var dømt krea-tid, er det nu også super skønt, når sommeren melder sin ankomst.
Da vi begge kom hjem fra jobbet i dag, var vi praktiske. Manden gik i haven, mens jeg ordnede huslige pligter. Da vi hver især var færdige, pakkede vi en lille kurv, ringede til den lokal pizzamand og drønede til vandet, hvor vi indtog aftensmaden.
(Jeg tænkte mig bare ikke om, da jeg tog billede, i forhold til lys/skygge. Kunne ikke tænke klart, da det lækre pitabrød lå og ventede, og tilmed duftede himmelsk...)
Det var simpelhen bare så skønt at sidde der og lytte til bølgernes skvulpen, iagttage de forskellige typer sejlbådes elegante glid i fjordoverfladen.
Vel hjemme igen er vi mættede på alle sanser, også på en onsdag.....det er nu livet....

Ingen kommentarer:
Send en kommentar