Efterårs råhygge...

I dag nyder jeg, at jeg skal møde sent. Der er kaffe på kanden og p3 underholder mig. Internettet snurrer derudad og jeg har sovet lidt længere end vanligt på en hverdag. Nåh ja, også har min søde mand og jeg bryllups dag. Hmm hvad mon jeg finder på, at glæde min udkårende med, jeg ved det endnu ikke..

I går var jeg på kaffevisit hos en gammel kollega. Ikke en hvilken som helst, men en ganske særlig een af slagsen. Min søde mand og jeg havde lånt en bog af hende for laaaang tid siden. Det lyder måske skørt, men jeg har læst højt for elskede. Og vi har læst den af flere omgang, som du bl.a kan læse om her. Den er bare så hyggelig, morsom og eventyrlig. Og når man selv er hundemenneske, kan man ikke andet end elske Mester...

Da vi i lørdags var på lege-bryllupsdag, talte vi om, hvad vi mon kunne forkæle den søde udlåner med. Og ret hurtig blev vi enige om, at det skulle være noget sødt, så en tur ind i en chokoladebutik og kort tid efter havde vi indkøbte disse

En dåse lakridsmandler og en med hindbær. Jeg pakkede dem selv pænt ind i cellofan osv. men glemte i farten at tage et billede af det.

Mon Muttie læser med....

... For da hun i eftermiddags kom forbi til kaffe, havde hun denne søde lille blomst med. Synes bestemt at vase og blomst klæder hinanden.  

Der skal ikke meget til for at pynte. Bestemt en god ide til en voksengave/ værtindegave til en meget fornuftig pris...

Udover rosen, havde hun også en helt bunke havebøger og en enkelt bagebog -måske en pæn hentydning til den tørre (men gode) kop kaffe, hun blev budt. I det mindste var der jo en hæklet lille ting til hende, som jeg hæftede under kaffen. Ikke et øje var tørt..

Endnu et færdigt projekt...

....For nu blev jeg færdige med afskedsgaven til min skønne kollega, der ufrivilligt omplaceres.

Derudover lavede jeg lidt lækkerier også skulle være en del af gaven. Vi har en fælles lidenskab for lakridser. Derfor lavede jeg hjemmelavede lakridsmandler.

Det er nu ikke den eneste fællesnævner, for vi sætter også begge pris på en god kop kaffe, og derfor havde jeg købt en pose friskmalet kaffe og lidt til den søde tand. Det hele samlede jeg til denne indpakning

update på afskedsgaven

Godt jeg ikke havde hæftet enden på coveret-det kunne nemlig godt bruge et par omgange mere end jeg havde lavet.

Og når jeg rammer den passende længde syr jeg uglen på. Ellers passede den på bredden, og uglen synes hun var et hit....

Tik-Tak

Eller retter lyder lyden nærmere tik, tik, tik...

Jeg har fået dette über fede ur i gave. Det er  stort, sjovt, klassisk,  old school og skal trækkes op manuelt.

 Udover at jeg blev glad for at modtage det, blev jeg endnu mere rørstrømt over tanker der lå bag. Det er en lang historie, som kræver overvindelse for at skrive her, og tilmed kræver rigtig god tid.

 

Afskedsgaven...

...Til den yderst værdsatte kollega er snart ved at være færdig...

Det er et hæklet etui til hendes smartphone, og jeg har endnu ikke hæftet, i fald det ikke er stort nok...

Behøver jeg at nævne, at hun er tosset med ugler. I øvrigt har jeg haft mit hyr med at lave den. Jeg er ikke helt tilfreds. Men taget i betragtning, at jeg har prøvet mig frem, ligner det trods alt, det der var planen fra udgangspunktet.

Og hold nu alle de de løse ender der skulle hæftes

og det var ikke endgang dem alle....

At komme ud af busken....

Den sidste tid har jeg været optaget af at dyrke mit netværk og sociale kontakter. Faktisk har det været lidt i overkanten, og ikke nok med det, så er der stadig ikke mange huller i kalenderen.
Så alle mine sysle projekter har der ikke været meget tid til, måske det også hænger sammen med årstiden, hvor det bare er fedt at komme ud fra den hygge-hulen...

 Single-pack til en skøn veninde/tidligere kollega, som jeg var inviteret til fødselsdag hos. Hun elsker MOKAI, derfor skulle hun have denne gave.