Nu også med mini perler...

...Jeg kunne jo ikke dy mig... Et smut i den lokale hobby-butik og lige et smut i Søstrene. Her fandt jeg små kasser til perlerne.

De små perler er bare fine og perfekte til små fingerringe. Så nu har jeg et sæt neon....

Endnu mere kulør på tilværelsen...

... Måtte bare prøve een gang mere.. Og denne gang har jeg brugt MIT eget elastik og forsøgt ikke at stramme så meget. Ja også har jeg erfaret, at det er ret nemmere, når der kommer en nål på elastikken.

Lidt ærgerligt at farverne ikke bliver gengivet tydeligt nok. Det er stadig de neonfarvede perler, jeg leger med.

Som tidligere beskrevet er jeg atter faldet for rør-perlerne. Og gammel kærlighed ruster jo aldrig ;-) nu spekulere jeg en del på mini-perlerne. En rundtur i blogland, og tja en konstatering om, at jeg atter er håbløs bagud.... men egenlig er jeg ligeglad, for jeg hygger mig.

I øvrigt så er det weekend!!!! Og her begynder der stille at dufte af hjemmebag. I morgen har jeg nemlig inviteret det gamle slæng+kærester/ægtefæller+børn til store legedag.

Knald på farverne også på en grå og regnfuld eftermiddag...

                                                          ... Midt i oktober...

Joh joh den er god nok, faktisk er jeg blevet færdig med et projekt... Og jeg synes, det er sjovt. Ved nu ikke, om jeg kommer til at bruge det så meget i hverdagen. Jeg havde forestillet mig, at det skulle sidde tættere til armen, men så kunne jeg jo ikke få det over hånden...

Nu funderer jeg så over min kulør. Hvis det ikke blot er det dårlige lys, så trænger jeg da virkelig til at komme på vinter-træk....

Krea-minder fra barndommen.

I går var jeg på krea-besøg, hos en af mine kolleger. Det var perler, der var på dagsordenen.

Udover at lave almindelige perleplader, armbånd, halskæder etc. kender jeg også til at "bage" perler i ovnen både til armbånd og skåle osv.

Faktisk tror jeg, at jeg altid har haft et eller andet for perler. Jeg husker, hvordan jeg som barn ikke kunne modstå dem og smagte også tit på dem. Følelsen af hvordan de er at bide i, sidder som en kropslig erfaring/hukommelse. Sjovt hvordan visse ting sætter spor...

I går lærte jeg dog noget nyt, faktisk ved jeg ikke helt, hvad man skal kalde det måske væve, sy eller... Uanset hvad så handler det om, at sætte perler på elastik på for mig en ny måde..

Jeg blev dog overrasket over, hvor lang tid det tager... Det er planen, at det skal blive til et armbånd...