onsdag den 3. april 2013

Så er hobbyrummet ligesom indviet...

... Og første projekt, som er blevet til i rummet er færdig og klar til levering.

Det blev til endnu en mobil-sovepose. Efterhånden har jeg flere covers til mobiltelefoner med forskellige motiver.

Først hæklede jeg selve coveret


Dernæst alle smådelene


Så til det jeg synes er knap så sjovt, nemlig alle enderne... efter hæftning på syede jeg de små dele - en efter en...


Til sidst endte den med at se således ud


Tip tap tønde en ny kan nu begynde



mandag den 1. april 2013

Tilbage fra ferie...

... sol og varme blev atter erstattet af vintervejr. Det har været den mest luksuriøse ferie jeg endnu har været på. De smukkeste sandstrand er blevet gennemtravet, mens vi har holdt i hånd, soppet, grint, været tavse, haft dybe samtaler og kysset lidt.
Indrømmet jeg bliver som et lille barn- skal bare rende, rode, pille og tosse rundt. Så selvom det var svært overhovedet at finde sten, skaller etc. voksede beholdningen for hver dag. Dog fejde rengøringsdamen nogle af de mindste skaller væk- Lige nøjagtig dem, som jeg ville lave et lille armbånd af. Så endnu en grund til at vende tilbage.


Hjemme igen har påsken stået på tøjvask. Hjælpe og hygge med familie og venner- og faktisk fandt vi også tid til lave et hobbyrum til mig. Vi er dog endnu ikke helt færdige, men i store træk, så er der kommet arbejdsbord + stol, kommode og ikke mindst lys op. Den oprindelige plan med at etablere hobbyrum i det store kælderrum blev steget til fordel for vores ekstra værelse. Vi brugte nærmest kun rummet til at stille vores vasketøj, støvsuger og rod ind. Men nu er det ved at komme til sin ret. og kælderrummet har vi nu nye planer med....


 Vejret giver stadig anledning til at lufte det nyere halsrør, som jeg flittigt benytter, og som jeg i øvrigt fandt en matchende t-shirt på shoppeturen med min søster og niece i lørdags.  Det endelige resultat er egentlig meget tilfreds med.

søndag den 10. marts 2013

Rejsekuller

Siden vi bestilte vores kommende rejse, har en stor del af min tid gået med forberede og planlægge denne. Der er nu styr på den udvidede rejseforsikring, vaccinationer m.m, og nu er det de sjovere ting jeg "planlægger".  Jeg bliver ofte en kende skør, og må altid lige lidt nyt i sådan en forbindelse. Faktisk har jeg kastet min kærlighed på et par sko, som jeg selvfølgelig ikke kan finde i danske netbutikker. Derfor har jeg brugt lang tid på at finde dem ude i den store verden. Mere om det senere når og hvis skoene dukker op. Faktisk er vi lidt i tvivl om jeg i min iver er kommet i en af de der fup fælder...

Med den følelse valgte vi i stedet at købe nye øretelefoner i en fysisk butik. Fruen i huset har nemlig også kastet sin kærlig på et særligt par. 


Mine øre er ikke så store, og de små dimser (øretelefoner) som følger med iPhone m.m kan jeg bare ikke bruge. Enten falder de hele tiden ud ellers gør det smadder ondt efter kort tids brug, når jeg endelig har fået dem trykket godt ind.  Lidt komfort for ørene på den kommende rejse er derfor sikret. Med en rejsetid inkl. togrejse, ventetid, flyvetur, bustransport på i hvertfald 17 timer hver vej, er musik i ørene et must. 
I butikken var der mulighed for at mærke hvordan de sidder og ikke mindst høre lyden, og i dette tilfælde betalte det sig at købe dem i en fysisk butik-vi fik nemlig et ekstra års garanti. Selv min kære mand var solgt og måtte også have et par. 


  Black and white- Sort til manden og hvid til fruen :) 
Obs dette er ikke betalt reklame, jeg viser dem frem, fordi jeg er vild med dem. Og nu glæder jeg mig til at flå mine ud af kassen.. Go' søndag. 

onsdag den 27. februar 2013

Mens vi venter på varmen...

...hækler jeg videre på stjernemønsteret i lysere garn. Det er blevet til et langt stykke, som jeg vil hækle sammen, så det kan ende med at blive et halsrør.

Når først mønstret er uploaded på den mentale harddisk, så kører det bare deruad. Rent terapi...
Inspirationen så jeg for lang tid siden hos Lutteridyl. Egentlig havde jeg glemt det igen, men efter jeg fandt instruktionsvideoen, som jeg henviste til for et par indlæg siden, dukkede der en svag erindring op, og en simpel googlesøgning hjalp mig på sporet..


Nu ligger den lille rulle blot og venter på at jeg efter madlavning og spisning får mig en stille stund til at færdiggøre projektet. 

søndag den 24. februar 2013

Varme dagdrømmerier på en kold vinterdag...

I torsdags talte manden og jeg omkring vores restferie. Manden har knap to uger og jeg har på den anden side af to uger... Sammen vendte vi drømme og ønsker for hvornår ferien skulle ligges og ikke mindst hvor. Det er måske mest mig, der har udlængsels trang- sol og sommer trækker og det gør storbysferier egenlig også- drømmer om at holde i hånd i Rom, vise manden den by, som for mange år siden, gjorde store indtryk på mig samt en følelse og lyst til at vende tilbage til.

Fredag skålede vi i boblevand, da det var lykkes os at få ferie på samme tid. Lidt på andres bekostninger, men idet vi begge yder en ekstra indsats på vores jobs belønnede vores chefer uafhængigt af hinanden vores flig. Tænker det må være overflødigt at beskrive humørets grader eller den muntre stemning...

Lørdag gik vi nærmere med planlægningen- og pludselig var det ikke kun mig, der havde udlængsels trang og behov for sol og varme. Det betyder at Rom må vente lidt længere og vi stikker i stedet sydligere til kilometervis af lange sandstrande og en temperatur på omkring 25 grader



Billetterne er købt og printer  og jeg kan næsten ikke holde ud, at der skal gå tre uger inden, det er afrejse dag- og dog giver det mig tid til at finde sommertøjet frem.... Kan næsten ikke få armene ned..


onsdag den 20. februar 2013

Stjernetosset...

... med at hækle stjernemønster, er hvad jeg er på disse vinteraftener


Også er det fedt at afprøve et nyt mønster, og lade de små grå blive lidt udfordret, selvom mønsteret  egentlig hurtigt ligger ind fingrene.


På Drops findes der en instruktionsvideo til mønsteret samt en skriftlig fremgangsmåde. Begge dele har hjulpet mig.

Nu føler jeg mig klar til at smide øve garnet tilbage i den støvede kasse, og tage noget lysere garn i brug og kaste mig over et "rigtigt" projekt til mig selv....

tirsdag den 19. februar 2013

Stoffet er i hus...

... For jeg hentede det på posthuset i lørdags. Ideer til kommende projekter, som stoffet var udtænkt til, var store. Nu nænner jeg det bare ikke....


Som jeg skrev til Wenche, som jeg handlede med,  så vækker det stof så mange barndomsminder hos mig...


Jeg har så mange hyggelige minder fra køkkenet. Her er det fra min fødselsdag, hvor min søster spændt ser på, at jeg pakker fødselsdagsgaver ud. Derudover erindrer jeg,  at dugen gennem årene havde forskellige farver.