Der har været stilhed her på bloggen i et stykke tid. Ikke fordi der har været stilhed i mit liv, men fordi jeg ikke har kunne finde tid, lyst, overskud og motivationen frem både til syslerier og til at blogge.
Først var der, som i andre perioder, rigtig meget arbejde, så alvorlig sygdom i vores nærmeste omgangskredsen, der på tragisk vis endte med at vi i denne uge måtte begrave vores kære veninde. Tilbage står vi trætte og udslidte, mens vi forsøger at hjælpe vores gode ven og parrets lille barn. Da min svigerfar så oveni blev indlagt, var vi på nippet til at knække midt over. Ikke mere sygdom tak!
Der har været så meget modgang i vores liv de sidste år, at vi drømmer om medgang, selvom vi stadig glædes over at solen trods alt skinner og at vi i det mindste har hinanden.
Nå, men på trods af det hele tror jeg, at det netop i dag er dagen, hvor kan det vende lidt. Med et skrevet indlæg er første skridt til at vende tilbage taget og mon ikke min indre skabsroyalist kan få hæklenål til at bevæge sig igen. Jeg vil i hvert fald give det et forsøg, når jeg i eftermiddag laver en bakke med eftermiddags te, tænde for tv' et og sætter godt tilrette i sofaen for første gang i meget lang tid.
Rigtig god dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar