søndag den 23. december 2012

Mens snestormen raser derude....

... pakker jeg julegaver ind. Alle juleindkøbene er foretaget, gaverne er jeg næsten færdig med at pakke ind og ja jeg når det hele alligevel- ingen grund til stress og panik. Om kort tid kører vi hen til mine svigerforældre, hvor vi skal holde jul. I aften skal vi som fast tradition spise risengrød og bagefter pynter vi juletræ og hører julemusik. Også skal vi selvfølgelig også se julekalender i tv'et.
Jeg regner med at pakke en jule-sysle-kurv, som jeg tager med. Udover traditionen med at pynte juletræ den 23. december, er det også blevet tradition at svigermor og -far er værter den 24. , hvor også min mor deltager, den 25. afholder svigermor den traditionelle julefrokost. Så jeg kommer til at se en del til mine svigerforældre de næste par dage. Men det gør nu heller ikke noget, jeg føler mig velkommen og en del af familien.


Denne juledekoration modtog vi i dag fra en dame, som vi ikke rigtig har noget sammen med. Hun er en bekendt til mine svigerforældre. Tænk at modtage noget fra en man knap ved hvem er- hun må have et stort julehjerte. Og jeg får lyst til at dele budskabet, så derfor :


Rigtig glædelig jul 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar